SU og Ungdomskort
Her kan du læse, hvordan du får SU (Statens Uddannelsesstøtte) og ungdomskort til transport under uddannelse.
SU
Statens Uddannelsesstøtte er økonomisk støtte til dig, der studerer. SU-loven giver dig mulighed for at få et SU-stipendium og optage SU-lån. Det er muligt at tjene penge ved at arbejde et begrænset antal timer om måneden og dermed tjene penge ved siden af SU - dette kaldes et fribeløb og skal ikke betales tilbage.
For at få SU må du opfylde en række krav:
Du skal være optaget på en SU-godkendt uddannelse
Du skal være studieaktiv
Du skal være fyldt 18 år (du kan søge SU fra kvartalet efter, du fylder 18 år)
Du skal være dansk statsborger
Du må ikke samtidig få anden offentlig støtte
Der er en grænse for, hvor meget du må have af anden indtægt ved siden af SU’en
Ungdomskort
Ungdomskortet er et tilbud til studerende på ungdomsuddannelser. Med Ungdomskortet kan du frit bruge tog og bus i dit takstområde og få rabat på billetter i resten af landet. Ungdomskortet fungerer som et månedskort, som du skal vise til buschaufføren, når du stiger på bussen og til kontrollører i tog.
Sådan søger du:
Du skal søge på ungdomskort.dk – du skal have følgende ting klar, når du søger:
Et vellignende digitalt foto af dig selv, som du kan uploade
En e-mailadresse, der er aktiv
Et NemID i dit eget navn
Navnet på din uddannelsesinstitution