Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

UngOdense har særlige tilbud om heltidsundervisning under PPR, som skal understøtte udvikling og læring til børn og unge i specialpædagogiske tilbud.

 

UngOdense tilbyder heltidsundervisning med henblik på gøre den enkelte unge livsduelig og uddannelsesparat. Heltidsundervisningen er et alternativt læringstilbud rettet mod unge fra folkeskolens ældste klassetrin, som af forskellige årsager har svært ved at profitere af folkeskolen.

Undervisningen bidrager til at sikre en tryg og glidende overgang til den unges næste uddannelsesforløb (10. klasses ungdomsuddannelse såvel som produktionsskolen) gennem udslusningsindsatsen "Godt på vej". Du kan læse mere om PPR her.

Der er tilbud om heltidsundervisning under PPR på Dalumskolen, Hollufgårdskolen, Abildgårdskolen, Sanderumskolen og Risingskolen.