Uddannelsesdag på OUH
Den årlige uddannelsesdag på OUH har til formål at give 9. klasses elever kendskab til de uddannelses- og jobmuligheder, der findes indenfor sundhedssektoren.
Formålet med uddannelsesdagen
Uddannelsesdagen på OUH tjener flere formål. OUH vil gerne fortælle eleverne, at der på et hospital er mange andre jobfunktioner end læger og sygeplejerske - der er faktisk op imod 70 forskellige jobtitler på OUH. Som I mange brancher er der også i sundhedssystemet mangel på kvalificerede medarbejdere, så dagen har til formål at vække interesse hos eleverne, så de på sigt vælger en af de mange uddannelser, som fører til job på OUH
Eleverne får mulighed for at prøve kræfter med sundhedsopgaver
På dagen fik eleverne prøvet opgaver med alt fra vaccinesprøjter til iltmasker, logistik og meget mere. De mødte medarbejdere med følgende jobfunktioner:
• Ambulancebehandler
• Bioanalytiker
• Fysioterapeut
• IT-support
• Læge
• Sygehusapoteket
• Portør/serviceassistent
• Sterilassistent
• Social- og sundhedsassistent
• Ernæringsassistent
• Sundhedsadministrativ koordinator
• Sygeplejerske