Spring til indhold
Luk

Indhold og varighed

Uddannelsen kan sammensættes af elementer fra erhvervsskoler, produktionsskoler, efterskoler, husholdningsskoler, værksteder og andre institutioner.

I valg af uddannelsestilbud lægges der vægt på din og dine forældrenes ønsker til tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet – herunder en vægtning af dine kompetencer, ressourcer, potentialer og behov.

Uddannelsen består af:

  • En almendannende del, der er rettet mod din personlige og sociale udvikling
  • En målrettet del, der skal støtte udviklingen af dine interesser, evner og særlige færdigheder
  • Praktik, hvor din muligheder uden for det undervisningsmæssige miljø bliver udviklet og afprøvet
  • Vejledning

Ungdomsuddannelsen indeholder elementer af undervisning og praktiske aktiviteter som praktik i virksomheder og på institutioner.

Uddannelsen varer tre år.

I samarbejde med dig laver UU-vejlederen en uddannelsesplan, der skal sikre en sammenhængende udvikling gennem uddannelsesforløbet.

Af uddannelsesplanen skal der fremgå, hvilke mål du har med uddannelsen, hvad der skal vægtes under afklaringsforløbet, og hvilke delelementer uddannelsen skal bestå af.

UU-vejlederen justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst én gang årligt.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsens indhold og varighed kan du kontakte din UU-vejleder.